KREDITFORSIKRING

Kreditforsikring af eksporttilgodehavender anvendes af mange virksomheder – ikke mindst i forbindelse med løbende leverancer. I Danmark er der 4 store udbydere – det statslige Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og 3 private (internationale) selskaber.

Hos de fleste er der mest appetit på porteføljeaftaler, men der er også mulighed for at forsikre enkeltstående transaktioner.

Afhængig af geografi og transaktionsstørrelse er der også andre relevante spillere på markedet – det vigtigste er selvfølgelig at man er komfortabel med forsikringsselskabets kreditværdighed og den dækning der tilbydes.

Vi kan analysere jeres risikoeksponering og bistå med at få forsikringer placeret på bedst mulige vilkår og til bedst mulige priser – for enkelttransaktioner og for udvalgte porteføljer (hvilket er en mulighed hos de fleste).