I denne artikel ser vi på hvad en remburs er, hvad dens væsentligste funktion er samt hvad du som eksportør eller importør primært skal fokusere på.

MWA TEMA #2 REMBURS – the basics

MWA Tema er korte artikler om forskellige emner med fokus på hvad der er væsentligst for dig som eksportør eller importør. Det betyder ikke at andre forhold ikke er vigtige. Der er adskillige ”produkt-tekniske” features at forholde sig til, ligesom der selvfølgelig er specifikke overvejelser at gøre i forhold til den kommercielle kontrakt.

I denne artikel ser vi på hvad en remburs er, hvad dens væsentligste funktion er samt hvad du som eksportør eller importør primært skal fokusere på.

Remburser benyttes i stor stil i international handel med det primære formål at give sælger sikkerhed for betaling, og samtidig give køber sikkerhed for at betaling ikke frigives før de aftalte dokumenter er modtaget (f.eks. bill of lading og andre shippingdokumenter, eller andre dokumenter i henhold til den underliggende kommercielle kontrakt).

En remburs skal altså primært tjene som garanti for en betaling til sælger mod præsentation af foreskrevne dokumenter inden for en given tidsfrist.

Derudover bruges rembursen til afvikling af selve betalingen, og den kan også danne grundlag for finansiering i henhold til aftale mellem de involverede banker.

Remburser udstedes af banker, og det er købers bank der udsteder rembursen på anmodning fra køber og i henhold til købers instruktioner. Inden køber anmoder banken om at udstede en remburs er det derfor vigtigt, at der enighed med sælger om hvordan rembursen skal se ud – både med hensyn til indhold (dokumentkrav og tidsfrister m.v.) og de ”remburstekniske” detaljer. I modsat fald risikerer man at skulle spilde tid og kræfter på at få rembursen ændret efter at den er udstedt – en øvelse der ofte viser sig at være pænt udfordrende idet køber og sælger naturligt har visse modstridende præferencer…

Når en remburs udstedes bliver den adviseret til sælger via en bank nomineret af sælger (”adviserende bank”). Adviserende bank kan eventuelt bekræfte rembursen – d.v.s. påtage sig en forpligtelse til at betale sælger såfremt udstedende bank ikke betaler når sælger præsenterer korrekte dokumenter inden for tidsfristen.

Remburser er underlagt et relativt velfungerende internationalt regelsæt, “Uniform Customs & Practice for Documentary Credits”, som er fastlagt af International Chamber of Commerce (ICC). Inden for disse rammer kan en remburs dog udformes og udstedes på mange forskellige måder, som hver især har betydning for købers og sælgers risikoposition.

Som sælger er det vigtigt at sikre sig bl.a.

• at kreditrisikoen på udstedende bank er acceptabel, eller
• at rembursen er bekræftet af en acceptabel bank (evt. egen husbank)
• at man har fuld kontrol over at kunne præsentere foreskrevne dokumenter inden for tidsfristen
• at den bank man selv har nomineret har mandat til at eksaminere og godkende dokumenter
• at der i tilfælde af præsentation af korrekte dokumenter inden for tidsfristen ikke er andre forbehold af nogen art fra udstedende og/eller bekræftende bank

Som køber er det vigtigt at sikre sig bl.a.

• at dokumentkravene er fyldestgørende i forhold til hvad der er aftalt og hvad man efterfølgende skal bruge dokumenterne til (f.eks. inspektion og frigivelse af varer, garantistillelse m.v.)
• at det er udstedende bank der har mandat til at eksaminere og godende (eller afvise) dokumenter

Som det ses er der modstridende anbefalinger – det er f.eks. ikke muligt, at to forskellige banker kan have mandat til at eksaminere og godkende dokumenter i forhold til sælger (men hvis det er den bank, som sælger har nomineret der har mandatet, så er den selvfølgelig ansvarlig over for den udstedende bank, hvis den har godkendt dokumenter som ikke er korrekte og/eller ikke er præsenteret inden for tidsfristen).

Samme udfordring – altså at en remburs ikke på alle punkter kan tilgodese både købers og sælgers præferencer fuldt ud – gælder for en række af de ”remburstekniske” forhold, og også – og ikke mindst – i forhold til hvad der aftales i den underliggende kontrakt m.h.t. hvilke dokumenter sælger skal præsentere for at opnå betaling.

Ud over de nævnte vigtige punkter er der en række andre forhold, som har betydning for hvordan man står som henholdsvis køber og sælger, og som man derfor også bør have fokus på – det være sig ”remburstekniske” forhold såvel som forhold der har med den underliggende kontrakt at gøre.

Og endelig er der omkostningerne. Normalt – men ikke nødvendigvis – betales udstedelsesprovision af køber, mens adviserings- og dokumentprovision betales af sælger. Øvrige omkostninger som f.eks. bekræftelsesprovision, acceptprovision og remburseringsprovision, fordeles efter aftale. Og det er ikke helt ligegyldigt hvordan de fordeles – særligt bekræftelsesprovision kan udgøre et ikke ubetydeligt beløb….

Remburser er meget velegnede til afvikling af international handel – særligt på emerging markets og/eller hvor der er en grad af usikkerhed i forholdet mellem køber og sælger.

Men som det ses ovenfor er der nok at tage fat på når det kommer til at opnå enighed mellem køber og sælger (og bankerne) om, hvordan en remburs skal udformes og udstedes – og hvem der skal betale for hvad. Der er basis for en god gang armlægning, og som i så mange andre situationer gælder det selvfølgelig om at prøve at opnå ”overhånden”….

Denne artikel peger på nogle af de væsentlige generelle overvejelser man bør gøre sig. Men djævelen ligger som bekendt i detaljen, og her vil det være en fordel at få fagfolk ind over – gerne med indsigt fra både bank- og virksomhedsside. Det kan vi ”tilfældigvis” bidrage med fra MWA Trade Finance – så tag bare fat i os for en nærmere gennemgang af konkrete kontrakter og transaktioner m.v. 🙂

Og stil gerne spørgsmål og/eller kommentér artiklen – se boksen længere nede på siden.